Hvad er Lange Eng? (3) Om at flytte ind på en grusplads

I løbet af foråret 2008 blev det efterhånden klart, at ikke kun foreningen arbejdede hårdt på at blive klar. Også entreprenøren, FB, fik mere end travlt med at blive færdig.

Tidligt i 2008 fik vi at vide, hvornår vi kunne overtage boligerne. Øst-, Nord- og Syd-fløjene blev klar i juni og Vestfløjen skulle flytte ind som de sidste, midt i juli. Det var en spændende tid, hvor byggeriet var i en afsluttende fase, men vi alligevel ikke rigtig vidste, om tidsplanen holdt.

Jeg tror de fleste af os stadig forestillede sig, at vi ville flytte ind i noget, der var ret tæt på billederne i Mandrups projektforslag. Der er de store træer, grønt græs og rene, lyse boliger, så det ville der vel også være, når vi flyttede ind? Aftalen med FB var vel nøglefærdige boliger, eller hvad?

Det skulle vise sig, at virkeligheden i projektbygger-branchen var en anden. Efter en snak med foreningens advokat fandt vi ud af, at en entreprenør kan aflevere en bolig til køber som ”færdig”, selvom der for eksempel ikke er lagt gulv. Boligen skal bare kunne låses af, have løbende vand og mulighed for at lave mad. (Så hvis de står en kogeplade er det OK.) Så meget for førstegangs-husbyggernes forestillinger.

Så i løbet af foråret voksede spændingen. Og efter de første bofæller var ude og besigtige deres boliger løb rygterne hurtigt: nogle steder var der slet ikke malet og en enkelt bolig var vist slet ikke klar til overtagelse. De fleste var chokerede over at ”fejl og mangler” ikke handlede om et forkert armatur eller en klat maling på gulvet, men at det kunne være mere alvorlige ting.

Men det skulle blive værre. Alle kunne heldigvis flytte ind, og vi så frem til at de sidste ting ville blive ordnet. Men hvis det hele skulle fikses, hvordan kunne det så være, at der kun gik en 3-4 håndværkere på pladsen? Og hvorfor var der dage, hvor der slet ikke var nogen håndværkere i gang?

Udover manglerne i boligerne var grunden slet ikke anlagt, og fælleshuset langt fra færdigt. Grunden var én stor grusplads; der var ingen facadebeklædning ind mod gården og de udvendige trapper ned i gården var ikke monteret. Vi holdt en cocktail-fest på Vestfløjen, og selvom det var piv-hyggeligt, så taler billedet fra dengang taler sit tydelige sprog: vi var meget langt fra de grønne omgivelser, som vi havde glædet os til at indtage.

Forklaringen kom sidst i august. Den 25. fik foreningens advokat besked om, at FB Herstedlund var gået konkurs. Én af de næste dage kom der en lastbil og begyndte at hente de trapper, som ikke var sat op. På det tidspunkt gik det op for selv de mest optimistiske, at der var lang vej igen.