Fællesspisning. Sådan virker det

Beboerne i Lange Eng har, siden fælleshuset blev færdigt i 2009, kunnet få deres aftensmad i fælleshuset seks dage om ugen. Vi kan med andre ord aflyse ulvetimen og den forhastede tur i Netto: der er gode folk, der laver dejlig mad til alle.

Princippet er, at alle voksne beboer og store børn er fordelt i det, vi kalder stamgrupper. Hver stamgruppe består af ca. 9 personer, som laver mad, vasker op og gør rent tre dage hver 5. uge. De fleste måltider bliver lavet af en chefkok og tre kokke, som en typisk dag laver mad til ca. 150 bofæller.

Alle beboere melder sig til fællesspisningen på vores intranet. Man vælger helt selv hvor ofte man vil spise med, og man kan se menuen for de enkelte dage før man melder sig til. Det koster et beløb for hver voksen og barn – 32 kroner pr voksen og 12 kroner plus barnets alder indtil de fylder 13 – som trækkes over betalingsservice den følgende måned.

Man melder sig til at spise i fælleshuset eller som take-away. Hvis man er til det sidste henter man sin mad kl. 18, inden fællesspiserne indtager salen kl. 18.10. 

De fleste råvarer er som oftest økologiske og chefkokkene går tit langt for at sikre at budgettet rækker langt. Derfor får vi tit fisk, der er altid en vegetar-ret, og i reglen også en salat og ”gnave-grønt” til børnene.

Når ambitionerne er høje er der også travlt i køkkenet. Holdet møder kl. 15 og har dermed tre timer til at trylle det hele frem. I begyndelsen gik det galt engang imellem: kartoflerne var rå, brødet brændt og stuvningen hvinende salt. Men vi er blevet bedre til at bruge køkkenet og til at finde de rigtige varer og retter, så nu er det sjældent at der ikke er et godt måltid klar kl. 18.

Indimellem beslutter stamgrupperne at gøre noget ekstra ud af det. Så er der islagkage til dessert eller pyntet op som på en italiensk piazza med vasketøj på snore - eller hvad man nu finder på. 

Maden er for mange langeengere noget af det bedste ved at bo her. Vi lavede en survey for nylig (jeg ved det: vi er mange, der har læst noget samfundsfag). Den viste, at det er vigtigt for mange beboere, at bofællesskabet er en praktisk hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Der er vel ikke noget, der hjælper mere end et færdigt måltid på en travl tirsdag? Og nej, man behøver ikke engang selv at vaske op.