Hvad er Lange Eng? (4) Svend og Bent i aktion

Efter konkursen stod bofællesskabet i en svær situation. Mange bofæller var for så vidt glade for, at der kom en afklaring på situationen. Nu kunne vi komme videre og få byggeriet lavet færdigt. Men betingelserne kendte vi ikke. Ville foreningen tabe penge? Hvor meget ville vi blive forsinkede med fx fælleshuset, som ikke var klar til brug, de sidste trapper og gården?

De første måneder var præget af rådgivernes og advokaternes tovtrækkeri. Der skulle laves en opgørelse, der viste hvor meget foreningen havde til gode i konkursboet, og vi skulle finde ud af, hvad det ville koste at bygge færdig. Det var en frustrerende og usikker tid, for der blev jo ikke bygget noget, og hver krone brugt på rådgivere var en krone mindre til byggeriet.

Der var ikke andet at gøre, end at stå sammen.

Det gjaldt også, da det i januar 2009 blev klart, at vi ikke havde penge til at få en ny entreprenør til at bygge færdig. Den eneste måde, vi kunne få pengene til at række, var ved at lave vores eget tømrer-firma. Så det gjorde vi, og ansatte de nu legendariske tømrere Svend og Bent.

Med dem fik vi rigtige håndværkere. Svend og Bent var old school. De indrettede en container til værksted og fik en trailer sat op foran fælleshuset. Og så ellers i gang. Senere kom de flere håndværkere - og en lærling - så vi vist var oppe på en 6-7 mand i sjakket.

Det næste år gik isærr med at beklæde inder- og yderfacade. Yderfacaden var lige ud ad landevejen. Facaden mod gården blev et helt udviklingsprojekt, for der lå ingen præcise tegninger og polycarbonat er ikke så nemt at arbejde med. Caroline, Karin og andre bofæller holdt byggemøder tidligt om morgenen og bestyrelse og arbejdsgrupper tyggede sig igennem de mange beslutninger, der skulle til for at få økonomi og jura til at hænge sammen.

Mens Svend og Bent gik udenfor var bofællerne i gang indenfor. Vi hjalp hinanden med at lave fælleshuset færdigt; køkken, trappeopgang, biograf, akustikloft og meget mere kom på plads. På den måde blev vi klar til at afholde den første fællesspisning. Det var den 18. april 2009 – næsten et år efter de første flyttede ind.

Der sidder et skilt i gennemgangen i sydfløjen med alle de vigtigste datoer i bofællesskabets historie.